von Hansens tænketank

von Hansens tænketank

Min BlogBuster

Hvad vil jeg med en blog? Det skal man sikkert tænke længe over ... så det har jeg ikke gjort. Improvisation? Stilstand? Hensygnen? Udvikling? Dette er blot et frø med al livsens muligheder. Måske kommer der vand ud af ørerne, som kan nære. Måske forbliver kilden tom.

Public Service

KunstPosted by Alan von Hansen Mon, March 17, 2014 15:11:40

God tone og uovertruffen lorteservice

Nu er det blevet come il faut, at man skal tale pænt på Facebook. OK, så ville min statusopdatering for i dag - og lidt af sidste uge - og noget af næste uge - se sådan ud:

Hvor er det skønt at Odense Kommune vil bruge sin kommunale forsøgsstatus til at forbedre den offentlige service med et skønt, tidssvarende initiativ; ganske mundret kaldt digital post. Og hvor er det godt, at det er obligatorisk, så man ikke gør forskel på folk. Dertil kommer det helt ideelle, at min mor, som hverken kan gå, forstå det offentliges breve eller betjene en mobiltelefon, har sin familie, som kan læse brevene for hende og forklare indholdet - gudskelov fordi vi indimellem har noget frihed fra vores arbejde. Og hun er også heldig, at hendes søde søn (denne gang mig, andre gange min bror og andre gange vores koner eller børn) sagde: "De er også så søde inde påp kommunen, kære mor, at selv om det er obligatorisk, så kan man godt blive fritaget, så den tager jeg mig lige af. Jeg snupper lige papirerne og næste gang jeg har lidt fri, ringer jeg lige til dem og får det ordnet".

Jeg er nemlig heldig nok til at have min egen telefon og kan bruge den. Et rent lykketræf var det da også, da jeg satte mig ned i haven med en kop kaffe, at de tog telefonen på Borgerservice, da jeg lige benyttede anledningen til at ringe i en pause i havearbejdet. Og gudskelov var jeg nummer 37 i køen og ikke nummer 114. Men mit held var slet ikke sluppet op: Da det blev min tur, fik jeg på meget let forståeligt dansk at vide, at min mor faktisk skulle møde op eller skrive en fuldmagt til mig - eller hvis hun havde en hjælper eller lignende, så kunne de få den. Men jeg bestemte mig for, at den skulle jeg nok klare; de rare hjemmehjælpere har nok at se til, syn's jeg. Og så skulle den være i orden, når jeg mødte personligt op på Skulkenborg med mors fuldmagt. Godt de sikrer sig, at det ikke bare lige er sådan at undslå sig det digitale fremskridt. Så jeg tog ud til min mor med en på forhånd skrevet fuldmagt, og heldigvis skrev hun den også under - på trods af at hun ikke er meget for at skrive under på noget, hun ikke fatter en bjælde af.

Nu er der gået nogle dage, og i dag var jeg så heldig, at jeg havde fri - og gudskelov havde jeg da også mange andre gøremål, jeg falder heldigvis ikke af på den. Nu tror nogle nok, at min cykel var punkteret, da jeg skylle cykle ind på Skulkenborg ... men nej, alt gik vel, jeg havde en forrygende medvind (i hvertfald derind). Jeg ankom ganske vel til Borgerservice. Jeg belv ikke engang forulempet af nogle af de fulde og skæve, som ellers trives deromkring. Sådan noget offentligt kan ellers nogengange være skræmmende, men nej, der var masser af mennesker indenfor. Rigtig mange ... som gik og spurgte hinanden om alt muligt; mest med det der digitale post, som de mest senile af dem virkelig var imod. På displayet med betjening kunne jeg - og sikkert også nogle hundrede andre søde borgere - godt nok ikke finde punktet Digital Post, men de venlige Borgerservicemennsker havde klistret en lille seddel på nederst på pulten, hvor der stod noget i retning af: Vedr. digital post træk et nummer under vielser. Det var da et sjovt indslag og jeg fik nummer 607, et rigtig flot nummer. Endda lidt fråds, for det fik jeg slet ikke brug for. Og så ind til de mange analoge mennesker, som så så forvirrede og sure ud, men gudskelov sagde et rigtig sødt ansat menneske midt i vrimlen: Jeg samler lige en hel flok, så går vi ind ved siden af - så fortæller jeg om digital post. Men vi var meget heldigere: Hun forklarede slet ikke en masse, hun delte bare med et smil nogle blanketter ud, som man skulle udfylde. Så var den sag vist i orden. Jeg så frem til, at jeg var endnu heldigere, for jeg havde min mors papirer og en fuldmagt. Og nu kommer det allerskønneste: den søde pige kunne fortælle mig, at jeg slet ikke behøvede fuldmagten, nej, i følge den flotte straffelov skulle min mor nemlig selv udfylde og underskrive den blanket som også alle de andre fik. Men det var rigtig, hvad mange velmenende mennesker åbenbart havde fortalt hende, at det havde de glemt at informere borgerne om.

Nu er er jeg så cyklet hjem med min nye, tomme blanket i den skønneste, friskeste modvind, man kan tænke sig. Nu mangler jeg bare, at næste gang jeg har fri, behøver jeg heller ikke kede mig: Jeg skal nemlig cykle ud til min mor, udfylde den fine blanket - og senere cykle op på Skulkenborg og aflevere den. Vil jeg tro? Eller hvad der nu sker?Det er virkelig spændende. Fuck det blir nice, når alt blir digitalt.

Nå, det er jo ikke Facebook, det her, men min egen private blog. Her må man faktisk godt være sur, så: Forpulede offentlige, uigennemtænkte, møgadminstrede snotsystem; tag for satan og få styr på jeres projekter, jeres borgerbehandling, jeres personaleinformation og jeres mangel på service. Hvis jeg skal pisses endnu mere på, når jeg bli'r gammel, og tvangsindlemmes i projekter, som mine kære skal bruge deres kostbare tid på at udrede, så flytter jeg fandme til Krim - der kan de fleste folk sgu da få deres vilje!God tone og uovertruffen lorteservice

Nu er det blevet come il faut, at man skal tale pænt på Facebook. OK, så ville min statusopdatering for i dag - og lidt af sidste uge - og noget af næste uge - se sådan ud:

Hvor er det skønt at Odense Kommune vil bruge sin kommunale forsøgsstatus til at forbedre den offentlige service med et skønt, tidssvarende initiativ; ganske mundret kaldt digital post. Og hvor er det godt, at det er obligatorisk, så man ikke gør forskel på folk. Dertil kommer det helt ideelle, at min mor, som hverken kan gå, forstå det offentliges breve eller betjene en mobiltelefon, har sin familie, som kan læse brevene for hende og forklare indholdet - gudskelov fordi vi indimellem har noget frihed fra vores arbejde. Og hun er også heldig, at hendes søde søn (denne gang mig, andre gange min bror og andre gange vores koner eller børn) sagde: "De er også så søde inde påp kommunen, kære mor, at selv om det er obligatorisk, så kan man godt blive fritaget, så den tager jeg mig lige af. Jeg snupper lige papirerne og næste gang jeg har lidt fri, ringer jeg lige til dem og får det ordnet".

Jeg er nemlig heldig nok til at have min egen telefon og kan bruge den. Et rent lykketræf var det da også, da jeg satte mig ned i haven med en kop kaffe, at de tog telefonen på Borgerservice, da jeg lige benyttede anledningen til at ringe i en pause i havearbejdet. Og gudskelov var jeg nummer 37 i køen og ikke nummer 114. Men mit held var slet ikke sluppet op: Da det blev min tur, fik jeg på meget let forståeligt dansk at vide, at min mor faktisk skulle møde op eller skrive en fuldmagt til mig - eller hvis hun havde en hjælper eller lignende, så kunne de få den. Men jeg bestemte mig for, at den skulle jeg nok klare; de rare hjemmehjælpere har nok at se til, syn's jeg. Og så skulle den være i orden, når jeg mødte personligt op på Skulkenborg med mors fuldmagt. Godt de sikrer sig, at det ikke bare lige er sådan at undslå sig det digitale fremskridt. Så jeg tog ud til min mor med en på forhånd skrevet fuldmagt, og heldigvis skrev hun den også under - på trods af at hun ikke er meget for at skrive under på noget, hun ikke fatter en bjælde af.

Nu er der gået nogle dage, og i dag var jeg så heldig, at jeg havde fri - og gudskelov havde jeg da også mange andre gøremål, jeg falder heldigvis ikke af på den. Nu tror nogle nok, at min cykel var punkteret, da jeg skylle cykle ind på Skulkenborg ... men nej, alt gik vel, jeg havde en forrygende medvind (i hvertfald derind). Jeg ankom ganske vel til Borgerservice. Jeg belv ikke engang forulempet af nogle af de fulde og skæve, som ellers trives deromkring. Sådan noget offentligt kan ellers nogengange være skræmmende, men nej, der var masser af mennesker indenfor. Rigtig mange ... som gik og spurgte hinanden om alt muligt; mest med det der digitale post, som de mest senile af dem virkelig var imod. På displayet med betjening kunne jeg - og sikkert også nogle hundrede andre søde borgere - godt nok ikke finde punktet Digital Post, men de venlige Borgerservicemennsker havde klistret en lille seddel på nederst på pulten, hvor der stod noget i retning af: Vedr. digital post træk et nummer under vielser. Det var da et sjovt indslag og jeg fik nummer 607, et rigtig flot nummer. Endda lidt fråds, for det fik jeg slet ikke brug for. Og så ind til de mange analoge mennesker, som så så forvirrede og sure ud, men gudskelov sagde et rigtig sødt ansat menneske midt i vrimlen: Jeg samler lige en hel flok, så går vi ind ved siden af - så fortæller jeg om digital post. Men vi var meget heldigere: Hun forklarede slet ikke en masse, hun delte bare med et smil nogle blanketter ud, som man skulle udfylde. Så var den sag vist i orden. Jeg så frem til, at jeg var endnu heldigere, for jeg havde min mors papirer og en fuldmagt. Og nu kommer det allerskønneste: den søde pige kunne fortælle mig, at jeg slet ikke behøvede fuldmagten, nej, i følge den flotte straffelov skulle min mor nemlig selv udfylde og underskrive den blanket som også alle de andre fik. Men det var rigtig, hvad mange velmenende mennesker åbenbart havde fortalt hende, at det havde de glemt at informere borgerne om.

Nu er er jeg så cyklet hjem med min nye, tomme blanket i den skønneste, friskeste modvind, man kan tænke sig. Nu mangler jeg bare, at næste gang jeg har fri, behøver jeg heller ikke kede mig: Jeg skal nemlig cykle ud til min mor, udfylde den fine blanket - og senere cykle op på Skulkenborg og aflevere den. Vil jeg tro? Eller hvad der nu sker?Det er virkelig spændende. Fuck det blir nice, når alt blir digitalt.

Nå, det er jo ikke Facebook, det her, men min egen private blog. Her må man faktisk godt være sur, så: Forpulede offentlige, uigennemtænkte, møgadminstrede snotsystem; tag for satan og få styr på jeres projekter, jeres borgerbehandling, jeres personaleinformation og jeres mangel på service. Hvis jeg skal pisses endnu mere på, når jeg bli'r gammel, og tvangsindlemmes i projekter, som mine kære skal bruge deres kostbare tid på at udrede, så flytter jeg fandme til Krim - der kan de fleste folk sgu da få deres vilje!